Værnemidler til asbest
Når du arbejder med asbest, har du brug for de rigtige personlige værnemidler for at beskytte dig mod de farlige asbestfibre. Ved arbejde med asbest og asbestholdigt materiale kan der dannes støvholdige fibre i form af meget tynde nåle. Indånding af asbestfibre kan forårsage sygdomme som asbestose, lungekræft, lungehindekræft og kræft i mave og tarm. Arbejdsstedet skal være forsvarligt afgrænset og adskilt, bortset fra mindre vedligeholdelse. Du skal bruge personlige værnemidler i form af støvafvisende arbejdstøj og hovedbeklædning og åndedrætsværn, hvor der er risiko for udsættelse for asbeststøv.
Vi har et stort og komplet udvalg af personlige værnemidler og du har som minimum brug for følgende værnemidler til arbejdet med asbest:
- Åndedrætsværn: AT-vejledningen kræver en maske med minimum P2-filter, vi anbefaler et P3-filter
- Engangsdragt: Til støvet arbejde Type 5/6. Dragten skal være tætsiddende ved ankler, hals og håndled
- Handsker: Det anbefales at bruge en montagehandske, men det er ikke et krav
- Briller: Klare sikkerhedsbriller eller goggles anbefales, men er ikke påkrævet
- Advarselsskilt: "PAS PÅ. ASBESTARBEJDE. Ingen adgang for uvedkommende."
Værnemidler til blysanering
Beskyttelse til arbejdet med blysanering:
- Åndedrætsværn: P3 engangsmaske eller halvmaske med P3 filter
- Engangsdragt: Ved tørt støvende arbejde Type 5/6.
Ved arbejde med varmeudviklende elværktøj eller vådt arbejde type 4/5.
Dragten skal være tætsluttende ved ankler, hals og håndled - Handske: Det anbefales at anvende en nitrilhandske, men det er ikke et krav
- Briller: Det anbefales at bruge f.eks. en klar sikkerhedsbrille eller goggles. Ikke et krav
- Advarselsskilt: ‘blysanering’
Vigtigt!
Skimmelsvamp
Beskyttelse til arbejdet med skimmelsvamp:
- Åndedrætsværn: Halvmaske med A2P3 filter (maks. 3 timer) eller turbo åndedrætsværn med A2P3 filter (maks. 6 timer)
- Engangsdragt: Type 5/6. Dragten skal være tætsluttende ved ankler, hals og håndled
- Handsker: Tætsluttende montagehandsker
- Fodtøj: Tætsluttende fodtøj som f.eks. gummistøvler
- Briller: Sikkerhedsbrille eller goggles
- Advarselsskilt: ‘Skadelige og irriterende stoffer’