• Gratis fragt på køb over kr. 1000,- ex. moms
  • Hurtig og sikker levering 1- 3 hverdage
  • Kundeservice - info@safetynordic.dk

Har du styr på din affaldssortering? Vi har piktogrammer til de 10 nye affaldsfraktioner.

oprettet d.

Har du styr på din affaldssortering? Vi har piktogrammer til de 10 nye affaldsfraktioner.

Den nye affaldsbekendtgørelse stiller krav om, at kommunerne fremover skal indsamle 10 affaldsfraktioner fra husstandene: Mad-, papir-, pap-, metal-, glas-, plast-, tekstilaffald samt drikke- og fødevarekartoner, restaffald og farligt affald. Det skal de gøre fra 1. juli 2021 med undtagelse af tekstilaffald, som først skal indsamles fra 2022.

 

Af hensyn til pladsforhold giver bekendtgørelsen dog kommunerne mulighed for at etablere ordninger, hvor visse fraktioner må blandes sammen i beholderne ved husstanden, så eksempelvis parcelhuse som udgangspunkt max vil have 2-4 beholdere stående.

 

Bekendtgørelsen stiller også krav til, at kommunerne mærker affaldsbeholderne med piktogrammer fra det fælles piktogramsystem udarbejdet af Dansk Affaldsforening, KL og Miljøstyrelsen. Overordnet skal både affaldsbekendtgørelsens bestemmelser og de to vejledninger bidrage til målsætningerne i Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi om langt mere genanvendelse og langt mindre forbrænding.

 

I klimaplanen står blandt andet: ”Indsamlingen af danskernes affald strømlines og øges ved at indføre krav til kommunerne om ens indsamling af 10 forskellige slags affald: Mad-, papir-, pap-, metal-, glas-, plast-, tekstilaffald samt drikke- og fødevarekartoner, restaffald og farligt affald. Indsamlingen af affaldet skal foregå husstandsnært, men tage hensyn til forskellige boligtyper, herunder gennem mulighed for kombineret indsamling, så nogle typer affald kan indsamles sammen.”

 

Safety Nordic har alle piktogrammer på selvklæbende vinyl (klistremærker), plast og aluminium i mange forskellige størrelser. Læs mere her: https://safetynordic.dk/shop/88-affaldsskilte/


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar