Hvordan vælge den rigtige handske?
En stor del af arbejdsrelaterede ulykker er skader på hænderne. Det er vigtigt at vælge den rigtige handske til hvilke type arbejde som skal udføres. Handsker sikrer et et stabilt og godt greb på glatte og våde elementer. Der er mange forskellige typer handsker som både kan beskytte mod slag, varne emner og skarpe genstande.
Hvilke forhold skal man vurdere?
- Hvilken type arbejdsopgave skal udføres?
- Kontakt med mikroorganismer eller kemikalier?
- Hvilken risko er der for allergi?
- Hvor højt er kravet til komfort?
- Er det i arbejdet behov for beskyttelse imod varme, kulde, slitage, stik eller rivning?
- Er der behov for god fingerførlighed?
- Kræver opgaven behov for dæmpning af vibrationer?
Skift handsker efter behov i forhold til de forskellige arbejdsopgaver.
Kontakt os gerne for hjælp til af finde de rigtige handsker til den givne opgave.
Råd om brug af handsker
- Vær forsigtig med at genbruge handsker, der har været i berøring med kemikalier. Gennembrudstiden fortsætter, selvom handsken ikke er i brug, og derfor kan kemikalierne være trængt igennem, hvis handsken bruges igen.
- Tag handsken rigtigt på. Sørg for ved vådt arbejde at beholde indersiden tør og fri for væsker.
- Tag handsken rigtig af. Snavsede handsker kan med fordel krænges af, så man undgår at berøre ydersiden.
Standarder og godkendelser
EN 420 fastsætter de generelle krav til arbejdshandsker, som f.eks. størrelser og handskernes smidighed og lignende. Alle handsker skal som minimum være CE-mærket.
Derudover findes der en række standarder for handsker, som beskriver kravene til de individuelle egenskaber, som handsken har inden for netop det specifikke område. Arbejdshandsker inddeles i tre niveauer, som er udtryk for niveauet af beskyttelse. Kategorierne er fastsat i PPE forordning (EU) 2016/425, der omhandler sikkerhedskrav til personlige værnemidler.
Kategori I – Lav risiko
Handsker af simpel konstruktion til minimal risiko.
Handsker certificeres af producenten/importøren selv og kræver ikke en særskilt test. Handskerne benyttes til allround brug, hvor der er minimal risiko.
Kategori II – Mellem risiko
Handsker til sikkerhedsmæssig mellemstor risiko.
Handsker afprøves og typegodkendes af et uafhængigt, godkendt testinstitut og testes iht. en EN 420 samt yderligere én eller flere standarder. F.eks. EN 388:2016 (mekaniske risici). Typisk vil det være handsker til hårdere industriarbejde eller f.eks. handsker med skære- eller stikhæmmende egenskaber.
Handskerne skal have påført piktogram, der viser beskyttelsesfunktionen med angivelse af beskyttelsesgraden.
Kategori III – Høj risiko
Handsker af kompliceret konstruktion til uigenkaldelig eller dødelig risiko.
Handsker afprøves og typegodkendes af et uafhængigt, godkendt testinstitut. Derudover skal der løbende føres kvalitetskontrol. Til denne kategori hører kemikaliehandsker og handsker,
der anvendes til beskyttelse, hvor der er stor fare for brugerens liv og førlighed. Handskerne skal have påført piktogram, der viser beskyttelsesfunktionen/-graden. Derudover skal handskerne også være mærket med ID-nummeret på testinstituttet.
EN standarder handsker

Standard EN 420: Generelle krav
Piktogrammet angiver at brugeren skal rådføre sig med brugervejledningen,
hvor den lovpligtige information forefindes.
Generelle krav til information på handske/brugervejledning/emballage:
Angivelse af:
- Numerisk handskestørrelse
- Batch nr.
- CE-mærke
- Handskenavn /-nummer
- Producentens navn
CE-størrelse | Omkreds af hånd | Længde af hånd | Min handskelængde |
6 | 152 | 160 | 220 |
7 | 178 | 171 | 230 |
8 | 203 | 182 | 240 |
9 | 229 | 192 | 250 |
10 | 254 | 204 | 260 |
11 | 279 | 215 | 270 |
Bemærk: Udover størrelserne i skemaet, findes der også mindre og større størrelser samt halve numre.
Standard EN 388: Mekaniske risici
Modstandsdygtighed over for mekanisk påvirkning vises af de 6 cifre:
A: Slidstyrke (rotationer)
B: Gennemskæring (indeks)
C: Iturivning (Newton)
D: Stikmodstand (Newton)
E: Gennemskæring (Newton)
F: Beskyttelse mod slag
Test/værdi | 0 | 1 | 2 | 3 | 4 | 5 |
A | <100 | 100 | 500 | 2000 | 8000 | |
B | <1,2 | 1,2 | 2,5 | 5,0 | 10,0 | 20,0 |
C | <10 | 10 | 25 | 50 | 75 | |
D | <20 | 20 | 60 | 100 | 150 |
0 = laveste værdi, 5 = højeste værdi
Test/værdi | A | B | C | D | E | F |
E | 2,0 | 5,0 | 10,0 | 15,0 | 22,0 | 30,0 |
F | PASS og FAIL |
A = laveste værdi, F = højeste værdi

Standard EN 511: Kulde
Modstandsdygtighed over for kuldebelastning vises af dette piktogram efterfulgt af tre cifre, som angiver beskyttelsesniveau for følgende områder.
A: | Kulde (strømning) |
B: | Kulde (kontakt) |
C: | Vand: 0 = Gennemtrænging inden for 30 min. 1 = Ingen gennemtrængning efter 30 min. |

Standard EN 407: Varme og/eller ild
Modstandsdygtighed over for varme og/eller ild udtrykkes af dette piktogram efterfulgt af seks cifre, som angiver beskyttelsesniveau for følgende områder.
A: | Ild (andtændelighed) |
B: | Varme (kontakt) |
C: | Varme (isolering) |
D: | Strålevarme |
E: | Smeltet metal (varmepåvirkning ved mindre stænk) |
F: | Smeltet metal (varmepåvirkning ved større mængde) |
Standard EN 12477:2001 til svejsere
Type A = Forede svejsehandsker
Minimumskrav (standard/ydelsesværdi) | |
EN 388: | 2122x |
EN 407: | 31x23x |
Smidighed: | Niveau 1 |
Type B = Uforede svejsehandsker med god fingerføling.
TIG-svejsehandsker
Minimumskrav (standard/ydelsesværdi) | |
EN 388: | 1111x |
EN 407: | 21xx2x |
Smidighed: | Niveau 4 |

Standard EN ISO 374-1: Kemisk beskyttelse: Type C - min. niveau 1
Ved piktogrammet angiver kode-bogstaver hvilke kemikalier der er testet og har en minimum gennemtrængningstid på 10 minutter, svarende til niveau 1:
Niveau | 0 | 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 |
Min. | <10 | >10 | >30 | >60 | >120 | >240 | >480 |
Standard EN ISO 374-2: Kemisk beskyttelse: Type B - min. niveau 2
Ved piktogrammet angiver kode-bogstaver hvilke kemikalier der er testet og har en minimum gennemtrængningstid på 30 minutter, svarende til niveau 2: minimum 3 kemikalier.
Niveau | 0 | 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 |
Min. | <10 | >10 | >30 | >60 | >120 | >240 | >480 |
Standard EN ISO 374-3: Kemisk beskyttelse: Type A - min. niveau 2
Ved piktogrammet angiver kode-bogstaver hvilke kemikalier der er testet og har en minimum gennemtrængningstid på 30 minutter, svarende til niveau 2: minimum 6 kemikalier.
Niveau | 0 | 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 |
Min. | <10 | >10 | >30 | >60 | >120 | >240 | >480 |
A Methanol | G Diethylamin | M Salpetersyre 65% |
B Acetone | H Tetrahydrofuran | N Eddikesyre 99% |
C Acetonitril | I Ethylacetat | O Ammoniak 25% |
D Dichlormethan | J n-Heptan | P Brintoverilte 30% |
E Kuldisulfid | K Natriumhydroxid 40% | S Fluorsyre 40% |
F Toluen | L Svovlsyre 96% | T Formaldehyd 37% |

Standard EN ISO 374-5: Beskyttelse mod bakterier og svampe
Angiver at handsken yder beskyttelse mod bakterier og svampesporer
Standard EN ISO 374-5: Beskyttelse mod bakterier, svampe og virus
Angiver at handsken yder beskyttelse mod bakterier, svampesporer og virus.

Standard EN 421: Stråling
Radioaktiv kontaminering:
Piktogram for handsker, der beskytter mod direkte kontakt med radioaktive stoffer. En forudsætning for godkendelse er, at handsken har bestået den særlige lækagetest udført med lufttryk samt den i EN 374 specificerede væsketæthedstest.
Ioniserende stråling:
Handsker, der beskytter mod ioniserende stråling, skal indeholde en vis mængde bly eller tilsvarende metal. Blyækvivalensen skal anføres på den enkelte handske.
EU Direktiv regulativ 2015/174
Godkendelse af handsker, som kommer i kontakt med fødevarer.
Der testes inden for fem forskellige fødevaregrupper og undergrupper.
Standard EN ISO 10819:2013: Vibration
Angiver at handsken er modstandsdygtig over for mekaniske vibrationer. Vær opmærksom på at forskellige typer værktøj kræver forskellige typer handsker.
Læs mere om EN standarder her:
Handskematerialer
Materiale |
Styrker |
Svagheder |
Nitril |
Meget slidstærk, tre gange større punkterings- modstand end latex, god slidstyrke, vandtæt, ingen latex proteiner, beskytter mod pesticider, syrer, organiske opløsningsmidler samt olie og fedt. |
Forholdsvis stiv, tåler ikke ketoner og metylene chlorid. |
Latex |
Meget fleksibel og elastisk, godt greb, meget slidstærk, vandtæt, beskytter mod svage syrer, baser og alkoholer. |
Kan medføre latexallergi,ikke egnet til arbejde med olie og fedtbaserede kemikalier og organiske opløsningsmidler. |
PU/ Polyuretan |
Meget fleksibel, meget slidstærk, god modstands- dygtighed over for olie, forandrer sig ikke i kulde/ varme. |
Ikke egnet til kemikalier |
PVC |
Fleksibel i lave temperaturer, god elektrisk isolation, modstandsdygtig over for syrer og andre kemikalier. |
Ikke egnet til opløsningsmidler. |
Neopren |
Fleksibel og blød, slidtærk, varmefast, god modstandsdygtighed over for sollys, ozon og beskytter mod alkoholer, syrer, opløsningsmidler og olieholdige produkter. |
Dårligt greb når den er våd. |
Butyl |
Meget elastisk også ved lave temperaturer, beskytter mod nogle aggressive kemikalier som ketoner og syrer. |
Begrænset greb og fingerføling, ikke slidstærk, ikke egnet til dieselolie, benzin, xylene. |
Viton |
Tåler mange specielle kemikalier som andre handsker ikke klarer. |
Meget dyrt materiale. |
PVA |
Slidstærk, godt greb, modstandsdygtig over for organiske opløsningsmidler. |
Tåler ikke vand. |
Oksehud |
Slidtærk, rivfast. |
Forholdsvis kraftigt, begrænset fingerføling. |
Kalveskind |
Slidstærk, blødt. |
|
Oksespalt |
Tåler varme. |
Ikke egnet til våde omgivelser. |
Svine-, gede- og fåreskind |
Fleksibel, god fingerføling. |
Mindre slidstyrk |
Se sortimentet her:
Her er en simpel oversigt over nogle almindelige kemikalier og de anbefalede handskematerialer til beskyttelse:
Kemikalie | Anbefalet handskemateriale |
---|---|
Acetone | Nitril, butyl |
ISO propanol | Nitril, latex |
Svovlsyre (H₂SO₄) | Butyl, neopren |
Saltsyre (HCl) | Butyl, PVC |
Natriumhydroxid (NaOH) | Nitril, latex |
Eddikesyre (CH₃COOH) | Nitril, latex |
Salpetersyre (HNO₃) | Nitril, butyl |
Ammoniak (NH₃) | Nitril, butyl |
Hydrogenperoxid (H₂O₂) | Nitril, latex |
Methanol | Nitril, butyl |
Det er vigtigt at bemærke, at handskematerialet skal vælges baseret på den specifikke koncentration og anvendelse af kemikaliet. Man bør altid tjekke producentens anbefalinger og sikkerhedsdatabladet (SDS) for det specifikke kemikalie for at sikre korrekt beskyttelse.