Klassificeringssystemet består af tre FFP-klasser, og forkortelsen FFP står for "filtering facepiece” (filtrerende ansigtsmaske). Åndedrætsværn dækker mund og næse og består af forskellige filtermaterialer og selve masken.
FFP1:
- Beskyttelse mod atoksiske og ikke-fibrogeniske støvtyper
- Indånding kan resultere i udvikling af sundhedsmæssige problemer; kan også irritere åndedrætssystemet og forårsage ubehagelige lugte
- Den samlede lækage kan være maks. 25 %
- Denne slags maske må højst anvendes under en firedobbelt OEL-overtrædelse
Åndedrætsværn i beskyttelsesklasse FFP1 er lavet til arbejdsmiljøer, hvor der ikke kan forventes giftige eller fibrøse former for støv og aerosoler. De filtrerer mindst 80 % af partiklerne op til 0,6 μm og kan bæres, så længe den maksimale koncentrationsoverskridelse på arbejdspladsen ikke måles til mere end den firedobbelte værdi. Bygge- eller fødevareindustrien bruger i mange tilfælde FFP1-åndedrætsværn.
FFP2:
- Beskyttelse mod faste og flydende skadelige former for støv, røg og aerosoler
- Partikler kan være fibrogene – hvilket betyder, at de irriterer åndedrætssystemet på kort sigt og kan resultere i reduktion af elasticiteten af lungevævet i det lange løb
- Den samlede lækage kan være maks. 11%
- OEL-overtrædelse til tidobbelt værdi
Åndedrætsværn i beskyttelsesklasse FFP2 er lavet til arbejdsmiljøer, hvor skadelige eller mutagene partikler kan findes i indåndingsluften. Åndedrætsværn i denne klasse skal opfange mindst 94 % af partiklerne op til 0,6 μm og kan anvendes i miljøer, der overskrider OEL med op til maksimalt den tidobbelte koncentration. Det samme gælder for TRK-værdien (teknisk referencekoncentration). Åndedrætsværn i beskyttelsesklasse FFP2 er ofte brugt i metal- og mineindustrien. Arbejdstagerne i disse industrier er ofte i kontakt med aerosoler, tåge og røg, der resulterer i sygdomme i åndedrætssystemet, såsom lungekræft, på lang sigt. Derudover har de stor risiko for sekundære sygdomme og aktiv lungetuberkulose. Vores uvex-filtersystem med et lag af kulstof beskytter bærere mod ubehagelige lugte, ud over den krævede åndedrætsbeskyttelse.
FFP3:
- Beskyttelse mod giftige og skadelige former for støv, røg og aerosoler
- Onkogene og radioaktive stoffer eller patogener som virus, bakterier og svampesporer filtreres af åndedrætsværn i denne beskyttelsesklasse
- Den samlede lækage kan være maks. 5%
- OEL-overtrædelse til tredivedobbelt værdi
Åndedrætsværn i beskyttelsesklasse FFP3 giver maksimal beskyttelse mod indånding af luftforurening. Den samlede lækage kan være maks. 5 %, og de skal filtrere 99 % af alle partikler, der måler op til 0,6 μm. Denne slags maske filtrerer også giftige, onkogene og radioaktive partikler. Masker i beskyttelsesklasse FFP3 bruges i arbejdsmiljøer, der overskrider OEL med tredive gange i henhold til de branchespecifikke værdier. De anvendes ofte i kemiindustrien.
Beskyttelseskategori (EN 143)
P1 R/NR* | Faste og våde partikler | 80% |
P2 R/NR* | Faste og våde partikler | 94% |
P3 R/NR* | Faste og våde partikler | 99,95% |
”R” = Kan genanvendes. ”NR” = Kan ikke genanvendes.
EN Standarder
EN 136 | Helmasker |
EN 137 | Trykflaskeapperater |
EN 138 | Selvsugermasker med eller uden blæser |
EN 14594 | Trykluftforsynede åndedrætsværn med kontinuert flow (hel- og halvmaske, HD hætte og ansigtsskærm, hætte til sandblæsning, LD hætte og ansigtsskærm) (erstatter EN 139, 270, 271 og 1835) |
EN 140 | Halvmasker |
EN 14387 | Gas- og kombinationsfi ltre, AX gas- og kombinationsfiltre mod lavtkogende organiske stoffer (erstatter EN 141 og 371) |
EN 143 | Partikelfiltre |
EN 149 | Filtrerende ansigtsmasker - Engangsmasker (2001) |
EN 403 | Evakuering - Engangshætte med filter ved brand |
EN 405 | Filtrerende ansigtsmasker - Vedligeholdelsesfri |
EN 1146 | Evakuering - Rygflaske med hætte |
EN 12941 | Filtrerende åndedrætsværn med turbo og hætte (erstatter EN 146) |
EN 12942 | Filtrerende åndedrætsværn med turbo og maske (erstatter EN 147) |